Sådan vurderer du kvaliteten af et link
Hvis du arbejder med SEO, så ved du også, at det er vigtigt at arbejde linkbuilding, uanset hvad Google nu engang måtte sige om dette felt. Et link er dog ikke bare et link. Der er nemlig stor forskel på kvaliteten af links, og i artiklen her kommer vi ind på, hvilke parametre vi har fokus på, når vi vurderer kvaliteten af et link.
Mange SEO-folk er enige om, at et link skal ses som en anbefaling. Hvis du linker til en ekstern landingsside fra din hjemmeside, så ”anbefaler” du indholdet på den side, du linker til.
Ydermere kan de fleste SEO-folk blive enige om, at der er forskel på kvaliteten af links. Hvilke parametre man bør lægge vægt på, når man vurderer kvaliteten af et link, er dog et emne, der kan give grobund for timelange diskussioner SEO-folk imellem.
Vi vover dog pelsen og fremhæver de parametre, der – i vores øjne – er de vigtigste, når man skal vurdere kvaliteten af et link.
Relevans
Vi mener, at der er stor værdi i at få links fra sites, der temamæssigt er relevante. Hvis du nu har et site om a-kasser, så giver det rigtig god mening, hvis du får links fra sites, der beskæftiger sig med det a-kasser, fagforeninger og lignende.
Linkets placering
En tommelfingerregel er, at jo færre et link er fra forsiden, desto stærkere er linket. Dette hænger sammen med, at som regel har forsiden flest indgående links og derfor mest linkjuice. Typisk vil de landingssider, der er få klik fra forsiden få det meste af forsidens linkjuice.
Antallet af links i den artikel, du får et link fra
Dykker man ned i det, der er tilgængeligt af PageRang-algoritmen, opdager man, at ”linkjuicen” deles mellem alle udgående links i en artikel. Netop derfor bør du stræbe efter at få links i artikler, der ikke i forvejen er fyldt med andre udgående links.
Tredjepartsmetrics
Der findes en række SEO-værktøjer, der giver deres bud på, hvor stærk en linkprofil et domæne og specifikke URL’er.
Disse SEO-værktøjers metrics spejler ikke nødvendigvis vurdering af linkprofilerne for diverse domæner og URL’er, men i og med Google ikke længere skilter med en sides PageRank, er tredjepartsværktøjerne det bedste alternativ til at vurdere et domænes og siders linkprofilstyrke.
Er linket svært at få?
Vi kigger også altid på, hvorvidt et link er svært at få, for hvis konkurrenterne relativt let også kan lave de links, man har lavet, er det typisk et spørgsmål om tid, før det også sker, hvis de da arbejder med SEO.
Hvis man udelukkende har links, som konkurrenterne let vil kunne lave tilsvarende af, vil ens forspring – hvad angår linkprofilen – være skrøbeligt og let at indhente, modsat hvis det lykkes for en at lave en masse svære links, som konkurrenterne ikke bare lige sådan kan få. Det kunne være links i redaktionelt indhold hos nogle af de større medier. Links, som man lykkes med at få via en succesfuld PR-indsats.