Artikler
Sådan skriver du gode metabeskrivelser

Sådan skriver du gode metabeskrivelser

Alle og enhver kan skrive meta beskrivelser, fordi det i bund og grund bare er almindelig tekst. Hvis du ved hvor du tilføjer den lille stump tekst, ja, så kan du skrive en metabeskrivelse. Men en metabeskrivelser er ikke bare en metabeskrivelse. Den har et formål, og det er at skabe tilpas stor nysgerrighed hos brugerne til at de ender med at klikke på dit resultat.

Hvis du ikke ved hvordan du skriver perfekte SEO meta beskrivelser, så får du 3 gode råd lige herunder.

 

  • Brug dit primære søgeord i din metabeskrivelse
  • Giv en grund til at klikke med Call-To-Actions
  • Skil dig ud fra konkurrenterne med emojis

 

Hvis det ikke giver synderligt meget mening for dig, så kan du være helt rolig. Lad os bryde dem ned én efter en.

 

Brug dit primære søgeord i din metabeskrivelse

Der er flere gode grunde til at benytte dit primære søgeord i din metabeskrivelse – også selvom metabeskrivelsen som bekendt ikke har en direkte indflydelse på dine organiske placeringer på Google.

 

Alligevel er det en vigtigt detalje, fordi det er det søgeord som dine potentielle kunder søger på. Når de søger på dét søgeord, og du har brugt det i din metabeskrivelse, vil det blive fremhævet med fed i din metabeskrivelse.

 

Vi elsker alle sammen at skimte frem for at læse – det samme er tilfældet med metabeskrivelser. Det er derfor en fordel for dig, hvis dit resultat skiller sig ud fra mængden ved at have fremhævet dele af din metabeskrivelse, som samtidig viser brugeren at det der er at finde på din hjemmeside, er relevant for det de søger efter.

 

Giv en grund til at klikke med Call-To-Action

De fleste mennesker er får. Altså, vi gør det som vi blevet bedt om at gøre, og følger egentlig bare flokken – så at sige. Derfor er det ekstremt vigtigt, at du allerede i din metabeskrivelse (som folk ser i Googles søgeresultater) fortæller dem, hvad det er du vil have dem til at gøre.

 

Vil du have dem til at gennemføre et køb, fordi det er en produktside? Så kan du med fordel slutte din metabeskrivelse med “køb her”, “køb nu” eller “bestil online”.

 

Er der i stedet tale om et blogindlæg, fordi brugeren søger viden om et emne? Så vil du sandsynligvis ikke forsøge at få dem til at købe noget – ikke lige med det samme i hvert fald. Her kan du med fordel afslutte din metabeskrivelse med “læs mere her”, “få dine spørgsmål besvaret her” eller noget i den stil.

 

Brug emojis (med måde)

Emojis?! I metabeskrivelser?!

 

Ja, den er god nok.

 

Emojis har ikke en (påvist) direkte effekt på dine organiske placeringer.

 

Hvorfor skulle du så bruge dem?

 

Jo, det skal du fordi de er medvirkende til at skabe opmærksomhed omkring dit søgeresultat. I langt de fleste tilfælde, vil Googles SERP være sort tekst hele vejen igennem.

 

Hvis der pludselige forekommer ét resultat med en farvestrålende emoji – og nej, det behøver ikke at være et gult amoji-ansigt), så er der ingen tvivl om, hvor brugerens øjne vil blive draget hen.

 

Garanterer det dig, at du får et klik? Nej. Men du kan være sikker på, at brugeren har set dit resultat, men fravalgt det på grund af andre faktorer.

 

Få flere gode råd til, hvordan du skriver den perfekte meta beskrivelse lige her.