Artikler
Gammeldags markedsføring i 2020: Tryk på magneter og kuglepenne

Gammeldags markedsføring i 2020: Tryk på magneter og kuglepenne

Med tidens fokus på alt digitalt, især også når det kommer til marketing, kan overskriften med magneter og kuglepenne som markedsføring nok virke lidt spøjst på nogle. Dette er fuldt forståeligt, men brug lige 4 minutter på at læse denne artikel færdig – også er jeg overbevist om at du faktisk vil se et (som minimum lille) potentiale i magneter og kuglepenne med firma-tryk.

Søgemaskineoptimering, Google Ads, Facebook annoncering, Google analytics, Programmatic, jeg kunne blive ved med at nævne de populære marketing metoder der alle hører under det digitale. Og de er selvfølgelig blevet populære af en grund, fordi de kan være super effektive. Især for 10 år siden da de var helt nye og ikke særlig mange virksomheder benyttede sig af dem.

Men fordi de er så populære og dermed brug af mange kan det lige præcis betale sig at stoppe op og tænke lidt ud af boksen/tilbage i tiden – når man skal sammensætte sit marketing mix. Og det er lige præcis her at jeg mener at man i 2020 godt kan lade sig inspirere af tryk på f.eks. magneter og kuglepenne som en del af sit marketing mix – fordi der ikke er særlig mange der gør det mere.

Jeg mener slet ikke at man skal stoppe med at benytte sig af digital marketing, overhovedet, man skal bare tænke over om der er alternative marketing metoder man kan supplere med. Og her synes jeg at magneter og kuglepenne med tryk er fede muligheder.

Hvis vi starter med kuglepennene, så giver de egentlig ret godt sig selv; få trykt virksomhedens logo og gerne en kort sætning på et parti gode, kvalitetskuglepenne. Lige præcis kuglepenne fordi det er en genstand som de fleste mennesker bruger hver eneste dag på arbejdet.

Så, selvom det ikke gør en kæmpe forskel med kuglepennene, så er det en rigtig billig måde at få skabt et godt indtryk af sin virksomhed hos nuværende og kommende kunder.

Når det kommer til magneterne, er det egentlig meget samme tankegang, blot med en lidt mere ud af boksen løsning. Idéen med magneterne er nemlig at man får lavet et ”sæt” af magneter, dvs. magneter i forskellige farver og størrelser, som virksomheder kan bruge til forskellige ”setups” til planlægning og brainstorm på whiteboards og tavler. En hurtig Google-søgning viser at man kan finde et bredt udvalg af magneter hos Larko Magneter. Essensen er så selvfølgelig at man også får printet sit logo og evt. små sætninger/slogan på magneterne. Igen, sådan at man får skabt et godt indtryk af sin virksomhed hos potentielle og nuværende kunder – på en billig måde.